Gert Ditlev: Oplæg til en seniorlov for arbejdsmarkedet

En aktuel og central politisk opgave består i at udarbejde og gennemføre en enkel og sammenhængende lov for seniorer på arbejdsmarkedet.

Tre kerneområder i en seniorlov vil være:

  1. Jobrelateret “nedslidning”.
  2. Sygdom.
  3. Spørgsmålet om at fortsætte på arbejdsmarkedet efter, at man formelt runder pensionsdatoen.

Området sygdom behandles ikke. Væsentligt set bør der nok ved sygdom gælde de samme principper som ved “nedslidning”. Dog må brugen af førtidspension forventes ske en del oftere.

Begrebet “nedslidning” er ikke veldefineret. Til indledning kan man forsøge med følgende beskrivelse: “Nedslidning” er ikke en akut opstået somatisk eller psykisk tilstand. “Nedslidning” er typisk en relativ langsom ændring af personens adfærd. Ændringen består i, at personen både somatisk og psykologisk bliver langsommere og hurtigere træt. Somatisk handler “nedslidning” om smerter, der næsten er kroniske. Psykologisk synes den langsommere og trætte bevidsthed at øge risikoen for frustration og stress.

Et forslag til referencetal for seniorbegrebet kunne være, at man er førsenior fra 36 – 49 år, og at man er senior fra år 50.

Lovgivningen bør tage afsæt i 5 kendsgerninger eller fakta:

  1. Alder er en central faktor i relation til “nedslidning” Alder handler om hvor længe, at man har været udsat for en “nedslidningsrisiko”. Alder handler også om regenereringsevne. Med alderen svækkes denne evne relativt. Dermed øges risikoen for “nedslidning”.
  2. Forskellige job “slider” på forskellig måde.
  3. En type job kan være relativt “slidende” på en person og være begrænset “slidende” for en anden. Faktorer i denne forskel er arbejdsvilkår, biologi/genetik og livsførelse.
  4. En del mennesker vil betinget af “nedslidning” ikke kunne klare et fuldtidsjob helt frem til pensionsdatoen.
  5. En del mennesker ønsker at gå på pension, når de kan. Andre ønsker at fortsætte på fuldtid eller på deltid efter tidspunktet for den formelle pensionsdato.

De anførte 5 kendsgerninger lægger op til, at man arbejder med en seniorlov for arbejdsmarkedet, som hviler på følgende principper:

  1. Enhver, som når til en erkendelse af, at hun/han ikke vil kunne holde til “nedslidningen” i det nuværende job, kan i samråd med sin praktiserende læge ansøge om en omskolings- eller revalideringsydelse til en uddannelse, der er efterspurgt på arbejdsmarkedet. Dette kan man gøre fra, at man er førsenior (36 år).
  2. For enhver, som når til en erkendelse af, at hun/han gerne vil fortsætte i sit nuværende job, men at man på grund af “nedslidning” ikke vil kunne holde til det frem til pensionsalderen, gælder: At man i samråd med sin arbejdsgiver og praktiserende læge kan ansøge om en deltidskompenserende ydelse. Denne kunne være en variant af en flexydelse. Ydelsen kan (eksempelvis) søges fra, at man er 50 år (senior). 
  3. At mennesker, der efter pensionsdatoen ønsker at fortsætte i deres aktuelle job på fuld- eller deltid, kan efter aftale med deres arbejdsgiver gøre dette. To vilkår synes relevante:

          – At job med et stort ansvars- og bevidsthedspres alene kan være deltidsjob. Dette vil eksempelvis gælde job som lokofører, læge og professor.

          – At ydelsen folkepension sænkes relativt ved indtægter (herunder private, skattebegunstigede pensioner) mellem kr. 240.000 og 300.000. Ydelsen ophører ved indtægter over kr. 300.00

  1. For arbejdsrelateret “nedslidning” gælder, at man med kompetent viden om  “nedslidningsmekanismer” vil være i stand til at etablere relativt effektive forebyggelsesmetoder

På sigt bør “nedslidningssymptomer” som den smertebelastede og langsommere krop og bevidsthed/hjerne i princippet ikke være at finde på arbejdsmarkedet. En lov vil være omdrejningspunktet til et sundhedsproblem mindre.

Gert Ditlev: Til Kansler Angela Merkel

EUs syriske erfaring som afsæt for en lov om intervention i EU-nærområder, der er konfliktudsatte.

Den syriske erfaring handler om, at interne væbnede konflikter(borgerkrig), der pågår i et land inden for EUs nærområde,og som primært destruerer civilbefolkningens liv og levevilkår, kan udløse en massiv strøm af krigsflygtninge også til Europa. I EUs syriske erfaring indgår, at EU fra borgerkrigens begyndelse og senere ikke intervenerede i det, som skete i Syrien. EU så relativt passivt til, medens civilbefolkningen blødte. Den syriske erfaring leder frem til spørgsmålet: Hvad kunne og burde EU have gjort, før borgerkrigen udviklede sig til omfattende død, ødelæggelse og flygtningelidelser? Opgaven handler ikke om at være bagklog. Den handler om forklogskab.

EUs syriske erfaring rummer et handlingskrav til EU: Vær selvkritisk. Lær af erfaringen. Et Syrien er nok. I kravet ligger konkret, at der udarbejdes og besluttes en lov for EUs fremtidige intervention i nærområder, hvor civilbefolkningen kan blive konfliktofferet. Loven vil gøre EU forberedt.

Rationalet i interventionsloven kunne være, at EU til enhver tid kan forbeholde sig ret til at intervenere i konflikter i nærområdet, som kan føre til tab for civilbefolkningen. Ingen part i en intern konflikt har ret til at slå (dele af) sin egen civilbefolkning ihjel. Det må fremgå af loven, at EUs intervention vil blive begyndt promte. EU vil prioritere en forhandlet konfliktløsning med de stridende parter. EU vil kræve, at konflikten fastlåses i forhandlingsfasen.

Til sikring heraf kan EU kræve, at konfliktpausen overvåges og kontrolleres af sikkerhedsstyrker. De stridende parter skal være fuldt oplyst om, at skulle forhandlingerne ende med en genoptagelse af den væbnede konflikt, vil EU intervenere på alle måder,som kan øge civilbefolkningens sikkerhed. EU vil således militært kunne intervenere, hvor civilbefolkningen synes særlig udsat og sårbar. Eksempelvis kunne man lægge robuste beskyttelseslinjer omkring byer. EU kunne også etablere solidt beskyttede flygtningebyer i eller tæt ved det konkrete nærområde.

Det bør entydigt fremgå af EUs interventionslov. at man massivt vil kunne indsætte militære styrker, og at disse styrker ikke har en angribende, men en beskyttende opgave relativt til civilbefolkningen.

Man kunne forespørge præsident Putin, om Rusland ikke i samarbejde med EU vil sikre, at der inden for 5 dage etableres en våbenhvile i Aleppo og dermed, at krigen sættes i stå for byens civilbefolkning. Fred i Syrien kunne begynde i Aleppo. Det vil være oplagt, at Rusland støttet af EU stiller sig i spidsen for forhandlinger om fred i Aleppo. Byen kunne for en periode tildeles status som en FN by.

Det forekommer mig – en almindelig borger i EU – at De, kansler Merkel, vil være den politiker, som bedst kan favne lovopgaven og samarbejdsopgaven med præsident Putin om fred i Aleppo.

Gert Ditlev: SundhedsRegion Syddanmark

Hvis opgaven var at etablere sundhedsregioner, synes noget at være gået skævt.  Hvordan kan man transformere de nuværende regioner til sundhedsregioner – eksempelvis Region Syddanmark til SundhedsRegion Syddanmark ?

Transformationen kunne bestå i følgende tre handlingssæt:

  1. At alle aktiviteter, der ikke indgår i regionens sundhedsopgaver flyttes ud af regionsorganiseringen.   
  2. At den politiske organisation redefineres.
  3. At den øverste administrative ledelsesstruktur tilpasses.

Det første handlingssæt, der går ud på at koncentrere den regionale indsats til alene at omfatte sundhedsopgaver, skal ikke beskrives nærmere. Handlingssættet synes overkommeligt at gennemføre.

Redefineringen af den politiske organisering omhandler primært det øverste politiske ledelseslag. Det forekommer effektiverende, hvis den daglige politiske ledelse udøves af en formand og to viceformænd. Formandsskabet, den politiske direktion, disponerer over et sekretariat. Den centrale opgave vil bestå i kritisk revision og resultatanalyse. Sekretariatet refererer alene til formandsskabet, som også både er ansættende og opgavestillende. Den politiske direktion kan nedsætte politiske ad hoc udvalg, der inden for en tidsfrist udarbejder løsningsforslag til konkrete og veldefinerede opgaver.

Det tredje handlingssæt går ud på at etablere en sundhedsdirektion, der omfatter en administrerende direktør og tre direktører. I direktionsmodellen ligger, at et direktionsmedlem ikke egenrådigt kan træffe vægtige beslutninger om strategi, økonomi, drift, organisering og kontrol. Alle beslutninger af et vist omfang drøftes og træffes i fællesskab.

Den administrerende direktør er den øverste ansvarlige og ansvarlig for, at direktionen træffer og udarbejder de mest opgaveeffektive og stærkest underbyggede beslutninger og beslutningsforslag.

En del af de tre andre direktionsmedlemmers opgavefokus kunne angå henholdsvis Odense UniversitetsHospital/Svendborg, Sydvestjysk Sygehus/Sygehus Sønderjylland/Sygehus Lillebælt og psykiatri/forsorg.

Direktionsmodellen synes at være en af de mest effektive og produktive ledelsesmetoder. En forudsætning for, at modellen er stærk i praksis, er, at direktionsmedlemmerne som personer er overskudsprægede, analytisk kompetente, stærke i relationen opgavesituation, overblik og uenigheds- og samarbejdskompetente. Endvidere, at medlemmerne har en aftalt fælles referenceramme i form af en veldefineret opgave- og samarbejdskontrakt for direktionsindsatsen.

Det indgår i formandsskabets opgavesæt at tilse, at direktionen i SundhedsRegion Syddanmark udøver kvalificeret direktionsledelse.

Gert Ditlev: Forslag til fornyet OUH

Fagligt set er det noget vildledende at kalde det nye Odense UniversitetsHospital (OUH) et supersygehus. At bygge et nyt hospital betyder ikke, at man som patient dermed vil modtage en behandling og pleje af højere faglig kvalitet end på det nuværende OUH. Kliniskfaglig kvalitet skabes ikke af beton og mursten. Men af en faglig organisation, der kan løse sygdomsopgaver for konkrete patienter på det højeste internationale kliniske vidensniveau. 

Budgettet for byggeriet  af et nyt OUH er sat til kr. 6.3 milliarder. Nye beregninger viser, at budgettet skal hæves med kr. 1.3 milliarder. I beregningerne ligger ikke en garanti. Det kan blive nødvendigt at opjustere tallene på et senere tidspunkt. Hvad gør man?

Det har været foreslået, at man udsatte dele af byggeriet. Den type forslag vil dog skabe en rodet og ustabil situation for både patienter og personale. Et tidligere og et ufærdigt, nyt OUH skal samfungere. Heri ligger også  en driftsøkonomisk risiko. I forlængelse af det anførte forslag skal det bemærkes, at budgettet for et nyt OUH forekommer at være særdeles optimistisk. Det kan ikke udelukkes, at der efter en fuld færdiggørelse af nyt OUH fortsat vil være behov for, at dele af det nuværende OUH er i brug.

Hvad vil være den sikreste, mest opgaveeffektive og patientstærkest beslutning at træffe? Der synes at være robuste argumenter for en beslutning, der handler om:

  1. At byggeriet af nyt OUH stilles i bero.
  2. At der udarbejdes og gennemføres en veldefineret plan for, hvordan det nuværende OUH fysiskfunktionelt kan opgraderes eller fornyes.

Inden for en budgetramme på kr. 6.3 milliarder kan et forslag til prioritering være:

  1. Den nuværende bygningsmasse renoveres kr. 1.4 milliarder.
  2. Nybygning af et kirurgisk højhus, hvor budgettet er kr. 2.5 milliarder.
  3. Etablering af en OUH-fond på kr. 1.7 milliarder til fornyelse af diagnostisk og behandlingsmæssig teknologi.
  4. Overtagelse af relevante bygninger fra det nuværende Fakultet for Lægevidenskab, Syddansk Universitet. beliggende ved OUH – budget kr. 0.3 milliarder.
  5. Oprettelse af en budgetreserve på kr. 0.4 milliarder.

Det skal understreges, at alle allerede afholdte eller skyldige udgifter, der er budgetrelevante, ikke er taget med i ovenstående. Udgiftsomfanget er undertegnede ubekendt. Afholdte og skyldige udgifter skal selvsagt medtages og de anførte budgettal ovenfor tilpasses i en endelig budgetplan for et fornyet OUH.

Der er mere svane i det nuværende OUH.

Gert Ditlev: Efterspurgte beskæftigelseskompetencer. Oplæg til ny lov om indsats mod ledighed.

At være i beskæftigelse handler om at have efterspurgte kompetencer. Nøglemetoden til opbygning af disse er beskæftigelsesstrategisk uddannelse. Det vil være et krav til enhver beslutning om ledighedsindsats, at 2 spørgsmål besvares:

  1. Hvordan er beslutningen begrundet i forhold til efterspurgte beskæftigelseskompetencer?
  2. Hvordan følges der op på, at beslutningens gennemførelse faktisk øger den lediges beskæftigelseskompetencer?

Loven udføres i praksis af de nuværende kommunale jobcentre, som skifter navn til: Job- og uddannelsescentre (JUC). Ledighedsydelser benævnes: Uddannelsesydelser. A-kasser skifter navn til U-kasser.
Spørgsmålet om deltidsledighed/deltidsbeskæftigelse behandles ikke i lovoplægget.

1. Formål

Lovens formålsbegreb er efterspurgte beskæftigelseskompetencer. I forhold hertil er der 2 former for ledighed:

  • Kortvarig ledighed, hvor den ledige har efterspurgte kompetencer. Indsatsen hedder planlagt, intensiv jobsøgning. Beskæftigelse inden for 3½ måned forventes.
  • Risikoledighed, som handler om mangel på efterspurgte beskæftigelseskompetencer. Man vil sandsynligvis fortsat være ledig efter 3½ måned. Den ledige erhverver sig efterspurgte kompetencer gennem et planlagt, intensivt uddannelsesforløb af op til 2½ års varighed.

Til udførelse af denne erkendelse er JUC’erne organiseret i 1 vidensfunktion og 3 operationelle funktioner:

  • Vidensfunktionen registrerer det geografiske dækningsområdes efterspurgte kompetencer.
  • Den første operationelle funktion er afklarende: Vil den ledige være kortvarig ledig eller risikoledig?
  • Den anden er specialiseret i jobsøgningsindsats for især kortvarigt ledige.
  • Den tredje er specialiseret i at arbejde med uddannelsesindsats for risikoledige.

2. De 3 operationelle indsatsområder

Afklaringsindsatsen: Ved tilmelding som ledig angiver man sin opfattelse af ledigheden som kortvarig eller potentielt længerevarende (risikoledighed). Afklaringssamtalen skal fastlægge ledighedstypen.
Indsatsen mod kortvarig ledighed: Indsatsen for den ledige med efterspurgte beskæftigelseskompetencer omfatter:

  • At man skal deltage i et uddannelsesprogram om jobsøgning og netværk for kortvarigt ledige
  • At man skal udarbejde og følge en intensiv job(op)søgningsplan
  • At man indgår i et målrettet og struktureret samarbejde med en vejleder på JUC
  • At man efter aftale med vejlederen kan deltage i korterevarende uddannelsesprogrammer,
    der entydigt understøtter de efterspurgte kompetencer, man har.

Er man ikke i ordinær beskæftigelse efter 3½ måned, indkaldes man til et opfølgningsmøde, hvor der træffes beslutning om den videre indsats.
Indsatsen mod risikoledighed: Overordnet set er det indsatsens formål, at den ledige erhverver sig nye og efterspurgte beskæftigelseskompetencer. Indsatsen kan gå ud på, at den ledige gennemfører en helt ny – og efterspurgt – uddannelse af 2½ års varighed. Efter særlig ansøgning kan en uddannelsesperiode forlænges til 3½ år. Indsatsen mod risikoledighed består i:

  • At man inden for kort tid udarbejder og påbegynder en uddannelsesplan for erhvervelse af efterspurgte kompetencer
  • At planen omfatter mindst 28 timers undervisning ugl
  • At planen begynder med et program om jobsøgning og netværk for risikoledige
  • At der etableres et fast vejlederforhold.

Uddannelsesplanen frem mod efterspurgte beskæftigelseskompetencer er omdrejningspunktet i indsatsen mod risikoledighed. I planlægningen disponerer man over programmulighederne:

  1. Korterevarende, intensive uddannelsesforløb, som angår efterspurgte kompetencer
  2. Programmer for ledige, som vil genoptage en uafsluttet, beskæftigelsesefterspurgt uddannelse
  3. Programmer for ledige med forudsætninger for at gennemføre teknisk-faglige uddannelser
  4. Programmer for ledige akademikere med en relativ problematisk fagkombination i forhold til beskæftigelse. Programmerne muliggør en bacheloruddannelse i naturvidenskab, teknik, eller IT/datalogi
  5. Et program for private uddannelsesstillinger. I programmet indgår:
  • At alle private virksomheder med flere end 30 ansatte er lovmæssigt forpligtet til at oprette uddannelsesstillinger. Mindre virksomheder kan tilvælge deltagelse i ordningen
  • At der afhængigt af virksomhedsstørrelse over 30 ansatte fastsættes et forholdsmæssigt antal uddannelsesstillinger
  • At en uddannelsesstilling er tidsbegrænset til 4 eller 8 måneder og bygger på en almindelig periodisk ansættelsesaftale på 37 timer ugl

At den månedlige løn i en uddannelsesstilling er kr. 19.000, som afholdes af virksomheden.
Virksomheden modtager mdl kr. 24.000 pr uddannelsesstilling for arbejdet med uddannelsesopgaven

  • At uddannelsesstillingen har et vejlederaftalt mål i forhold til den lediges opbygning af efterspurgte beskæftigelseskompetencer
  • At ansættelse i uddannelsesstilling tæller som ordinær beskæftigelse
  • At både virksomhederne og JUC´erne kan være de konkrete initiativtagere til oprettelse af uddannelsesstillinger. Principielt er det virksomhedernes opgave
  • At virksomhederne bestemmer hvem af flere kandidater, man vil ansætte i en given uddannelsesstilling
  • At JUC´erne aflaster virksomhederne administrativt i forbindelse med ansættelse af kandidater til uddannelsesstillinger.
  1. Et program for iværksættere: Den ledige, der vil starte egen virksomhed, er forpligtet til i samarbejde med et JUC at udarbejde en uddannelses- og forretningsplan. I planen defineres JUC-vejlederens opfølgningsopgave. Principielt vil der ske tæt opfølgning. Man kan
    være to eller flere ledige, der går sammen om at starte en virksomhed. Man vil hver modtage en uddannelsesydelse på mdl kr. 15.000 i op til 2 år.
  2. Et uddannelses- og jobprogram for ansatte og ledige: Programmet er på den ene side et uddannelsesprogram for produktionsansatte i eksporterende industrivirksomheder i Danmark. Formålet er at udbygge produktionsansattes faglige industri-kompetencer som en del af grundlaget for, at dansk industri kan deltage i den internationale konkurrence om industrielle markeder og arbejdspladser. Det handler om at styrke den industrielle konkurrenceevne gennem uddannelsesbaseret produktivitetsudvikling. I programmet for produktionsansatte indgår, at man hvert 2. år kan få uddannelsesorlov og deltage i produktionskvalificerende uddannelser af 2 måneders varighed. Man vil mdl modtage en uddannelsesydelse på kr. 19.000 samt et ferietillæg. Programmet er på den anden side også et program for kvalificering gennem jobvaretagelse for ledige. Uddannelsesprogrammet for produktionsansatte hænger således sammen med, at industrivirksomhederne ansætter en ledig som vikar for hver ansat i uddannelse. Vikarstillingen med et defineret uddannelsesindhold aflønnes med mdl kr. 19.000. Lønnen afholdes af den ansættende industrivirksomhed. Virksomhederne honoreres med mdl kr. 6.000 for uddannelsesindsatsen i relation til den enkelte vikar. Ansættelsen som produktionsvikar tæller som ordinær beskæftigelse på fuld tid. Programgennemførelsen bygger på et tæt samarbejde mellem virksomheder, faglige organisationer og et
    JUC.

3. Vilkår

Alle arbejdsduelige personer over 18 år, som ikke er i ordinær uddannelse, på pension eller omfattet af ordningen for kontanthjælpsmodtagere under 30 år, er som et lovkrav forpligtet på at være betalende medlem af en uddannelseskasse. Som medlem af en U-kasse vil man ved ledighed modtage en uddannelsesydelse. Med ydelsen følger et handlingskrav. Dette handlingskrav har som omdrejningspunkt efterspurgte beskæftigelseskompetencer. Man kan modtage en uddannelsesydelse i op til 2½ år og i særlige uddannelsessituationer op til 3½ år. Man kan genoptjene retten til en uddannelsesydelse ved inden for 2½ år at have haft ordinær beskæftigelse svarende til 8 måneders fuld beskæftigelse. Enhver form for ordinært job tæller med i genoptjeningen. Den 31.12.15 ophører ydelsen dagpenge og erstattes af en uddannelsesydelse. Samme dato ophører ydelsen kontanthjælp for arbejdsduelige kontanthjælpsmodtagere og erstattes af en uddannelsesydelse i niveau med den nuværende ydelse for arbejdsduelige kontanthjælpsmodtagere.

4. Uddannelsesydelsens satser

Uddannelsesydelsen for ledige med en dagpengebaggrund er det nuværende dagpengeniveau minus 5 %.
Uddannelsesydelsen for nyuddannede ledige ligger på det nuværende niveau for nyuddannede ledige (dimittendsats).
Uddannelsesydelsen for ledige med en kontanthjælpsbaggrund ligger på samme niveau som det nuværende kontanthjælpsniveau.